En spøjs lille bog der handler om andet og mindre end titlen giver indtryk af. Mordet på Halland er startskuddet til en stille og underlig tid for Hallands efterladte kone der er mere forvirret end ked af det.
Der er en anelse Helle Helle over det, bortset fra at der er mindre fokus på det sociale og mere på det indre liv i en kvinde der ikke rigtig kan finde ud af hvad hun skal gøre af sig selv.
Fin bog – og nok snart glemt igen.