Lise Bidstrup: Afkørsel 12 mod Caribien (2009)

For 12 år siden fik jeg en mail fra en forfatter der havde skrevet en bog og ville tilbyde mig et gratis eksemplar, så jeg kunne anmelde den her på bloggen. Jeg svarede at jeg ikke var sikker på jeg var målgruppen, at jeg ikke nødvendigvis ville få den læst – og at hun måske bare skulle lade være. Men hun tog chancen og sendte den til mig, og nu – længe efter – har jeg sgu læst den!

Til en start kunne jeg glæde mig over den personlige hilsen på titelbladet: “Jeg lover at det ikke er en lyserød girlie-girlie bog, selvom hovedpersonen er en kvinde”. Tak for kaffe – hovedpersonens køn plejer ikke at afgøre hvilke bøger jeg læser, men det må være det hun læste ud af min bemærkning om ikke at være i målgruppen.

Nå. Helt kort er der tale om en bog om en kvinde der er kørt træt i hverdagslivet med mand, små børn, arbejde og alt det der følger med. Ud af det blå stikker hun af fra det hele til en caribisk ø for at finde sig selv igen. Her udvikler tingene sig mere dramatisk end man skulle tro – men måske ikke helt på realplanet. Det hele viser sig at være lidt mystisk, og måske er de caribiske prøvelser også nogle indre øvelser der skal gøre hende i stand til at træffe det rigtige valg for sig selv og sin familie.

Og selv om jeg er med på den præmis, er det et grundlæggende problem for mig at leve mig ind i at man som forælder kan forlade sine børn på ubestemt tid, alene fordi hamsterhjulet hænger en ud af halsen. Selvfølgelig er møllen af madpakker, skole-hjem-samtaler, luciaoptog og Aula-beskeder og alt det der ulideligt trættende. Men hele ideen om at det i sig selv skulle kunne få en mor eller far til at rejse om på den anden side af jorden og afskære kontakten fra børnene – det virker på mig dybt utroværdigt. Og det stod lidt i vejen for min læsning i det hele taget.

En irriterende ting mere: sprogligt befinder bogen sig et sted mellem det uopfindsomme og det klichefyldte.

  • “Regnen stod ned i stænger og satte et gråt og trist præg på London.”
  • “Grønne palmer foran det vidtstrakte, blå hav.”
  • “Det ville være et fedt marked at komme ind på. Hun ville score en fantastisk bonus, hvis hun kunne hive den aftale i land.”

Det er simpelt hen for slapt!

Når det er sagt, er bogen et stykke af vejen spændende på en gammeldags pageturner-agtig måde. Hvem er han, hvad er det han mener, hvordan kommer hun ud af den situation, hvad ender hun med at vælge osv. osv.

Men stadig – ikke rigtig en anbefaling herfra.