Jeg hører aldrig lydbøger. Aldrig. Men så i går gjorde jeg alligevel.

Midt om natten læste en anmeldelse i Information af debutanten Aske Viuffs Terminaler og blev lokket lidt af at der stod det var en ‘arbejdspladsroman’. Så mens jeg gik til og fra arbejde og lidt om aftenen fik jeg simpelt hen hørt hele den korte bog!

Og det er virkelig en ret fin arbejdspladsroman. Arbejdspladsen er ganske vist Rigshospitalet, men alligevel. Der er meget fin komik på arbejdspladser og således også i Terminaler. Ikke fald-på-halen, men de små akavede interaktioner, de fastgroede uskrevne kodekser, den måde de enkelte kollegaer formulerer sig på. Virkelig fint!

Hovedpersonen er Holger, en fyr i trediverne uden retning i sit liv, som bliver ansat som servicemedarbejder og pludselig finder en slags periodisk mening i at udfylde en rolle. Tømme stuer, stille mad frem, fikse et fjernsyn der ikke virker,  tale med patienterne.

Afdelingen er et leukæmiafsnit, og det lægger også en alvor ind over det hele der fungerer som et meget passende modspil til det lette melodrama som bogen rummer. I det hele taget en dejlig bog og en imponerende debut der ikke rigtig minder om alt muligt andet.

Og hvis jeg så lige må vende tilbage til det med at jeg hørte den som lydbog: Fint indtalt af en eller anden fyr der lyder ret ung, ret hurtigt og lidt skuespilleragtigt i ordets bedste forstand. Med små nuancer kan man høre om det er den ene eller anden person i dialogen der har ordet. Men jeg savner altså stadig at have en papirbog foran mig og kunne læse noget tre gange og alt det der. Måske jeg kan lære det.