Arne Dahl: Europa Blues (2001)

Arne Dahl: Europa Blues (2001)

Det er efterhånden 2½ år siden jeg sidst læste noget af Arne Dahl, men en weekendtur til Stockholm virkede som den helt rigtige anledning. Store dele af krimien foregår nemlig i Stockholm – herunder begyndelsen af bogen hvor en mand tager kokain, kigger over vandet hen på den gade hvor vores hotel lå – og siden bliver spist af jærver i Djurgården. Vi tog en båd ud til Djurgården og så det hele – undtagen jærverne som åbenbart var inde.

Nå, men, det er en god bog! Ligesom i hans andre bøger er det A-gruppen der skal opklare forbrydelsen der – selvfølgelig – viser sig at være mere kompliceret end som så. Der bliver trukket tråde til menneskehandel, prostitution, 2. verdenskrig, mafiaen og en masse andet. Det virker undervejs i bogen umuligt at det på nogen måde kan hænge sammen det hele, men det ender det – selvfølgelig – med, og det er en sjov komfort ved at læse bøger i den genre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.