For halvanden måneds tid siden vadede jeg tilfældigvis direkte ind i en lyrikfestival i Odense. Her var en fransk kvinde i gang med at læse nogle små tekstbidder op som løbende blev oversat til dansk. Kvinden viste sig at hedde Nathalie Quintane, og bogen hun læste op fra, hed Remarques.

Det var nogle små – ja – bemærkninger eller betragtninger over dagligdagsfænomener. Utrolig kort, vældig konkret og faktisk slet ikke lommefilosofisk. End ikke specielt lyrisk.

Det var med andre ord noget der lå inden for min formåen udi det franske sprog, og derfor købte jeg bogen i Paris i sidste uge og læste den i løbet af et par dage. Og det var sjovt nok – jeg kan lige give et par eksempler (med min egen og ubehjælpsomme oversættelse):

Il est impossible de saisir la configuration générale d’une maison, en étant dans les toilettes. (Det er umuligt at opfatte den generelle opbygning af et hus, når man er på toilettet.)

La peau de la tomate maintient la tomate dans sa peau. (Tomatens skind holder tomaten i skindet.)

Trois assiettes, posées mouillées à la verticale, sont sèches le lendemain. (Tre tallerkener, stillet på højkant når de er våde, er tørre dagen efter.)

Fokus er altså på den lillebitte iagttagelse – det er tit ret jordnært og efter min mening slet ikke så tænksomt som Piet Hein-gruk og den slags. Hvis man skal læse en dyb lære ud af de små tekster, skal man vist ret meget ville det selv.

Alligevel, eller måske derfor, er det heller ikke nogen kæmpe oplevelse at stave sig igennem Remarques. Jeg har det ret svært med poesi generelt (det gibbede lige i mig da jeg måtte finde denne på lyrikhylderne) – måske fordi jeg kommer til at læse det alt for hurtigt. Her var det for så vidt en fordel at jeg læste Nathalie Quintane på fransk, da det naturligt sænker mit læsetempo til en tredjedel af det sædvanlige.

Jeg prøver at forestille mig hvordan det ville være at bladre de 60 sider igennem på dansk. En anelse ensformigt, alt for hurtigt og lidt skuffende – tror jeg.