Tatt av kvinnen er Erlend Loes debutbog og nok lidt mere alvorlig end de andre jeg har læst af ham.

Den danske titel er Kvinden flytter ind, og det er lige præcis dét den handler om. Den unge mandlige hovedperson bliver invaderet på alle fronter af den noget mindre jordnære Marianne. Hun har sine noget skabagtige meninger om livet og hvordan det skal leves – og hovedpersonen har ikke rigtig nogen mening over hovedet. Trods fortællerens apati bliver det til en del konfrontationer gennem bogen, og som læser kan jeg ikke lade være med konsekvent at tage hovedpersonens parti.

Det lyder måske lidt som en kærlighedsroman, men det er det ikke. Vægten er på fortællerens jordbundenhed og gennemgående accept af Mariannes luner. Samtidig er Tatt av kvinnen ligesom Loes andre bøger lidt sjov, bl.a. i sine superkonkrete og lidt naive studier af social ageren. Her har parret inviteret en flok nye og gamle venner på middag:

Ruth tok selskapet med storm og fortalte at hun plagdes slik med rennende nese. Hun hadde for ikke lenge siden oppdaget en måte å bruke nesedråper på som var i ferd med at revolusjonere hele hennes nasale helse. Hun viste oss en flaske med nesedråper og med ett satt vi alle og nikket. Jeg nikket også, og jeg presset i tillegg leppene sammen og lagde en imponert, men samtidig lavmælt bekreftende lyd. Jeg regnet med at det kunne være med på å gi vennskapet en god start.

Der er dog som sagt mindre komik end i de nyere bøger, og det fungerer også fint. Der er noget rigtig godt over den konstante irritation man føler over den krukkede Marianne og hovedpersonens evne til at sætte foden ned. Den allersidste sætning i bogen, der på en pludselig og alt for reflekterende måde fortolker bogen for virkelig tungnemme læsere, trækker imidlertid det hele lidt ned – det er ret synd!

Til sidst en mere praktisk og lidt reklameagtig bemærkning – jeg har længe ikke kunnet finde noget sted hvor man kan købe norske bøger på nettet (andet end norske netbutikker hvor portoen koster det dobbelte af bøgerne), og da jeg var i Norge for nylig, kom jeg ikke i nærheden af en boghandel. Men så fandt jeg dette sted – noget COOP-halløj i samarbejde med noget der hedder AdLibris. Det fungerede fint, og jeg skulle kun betale for lokal fragt.