Jeg fandt denne lille bog i et antikvariat i Odense efter i mange år ikke at have læst noget Kafka. Og det var lige efter bogen: mærkeligt, uforudsigeligt, ubehageligt og lidt surrealistisk.

En rejsende skal overvære henrettelsen af en mand der er blevet dømt uden nogen retssag (ja, det er Kafka). Og den dømte skal henrettes af et avanceret torturinstrument der skriver i ofrenes kroppe med syle, og som får dem til at indse deres skyld. Maskinen bliver betjent af en meget begejstret officer – så begejstret at han prøver at få den rejsende til at indse hvor vigtigt det er at man også i fremtiden kan torturere folk uden nogen form for rettergang. Den rejsende kan ikke tilslutte sig, og officeren henretter sig selv i torturmaskinen. Men maskinen virker ikke ordentligt, og officeren opnår aldrig den erkendelse og lettelse som ofrene plejer at få. Festligt!

I øvrigt var det sjovt at se hvor meget Kafka minder om Kazuo Ishiguro i Koncerten – eller dvs. det er jo nok omvendt – det tænkte jeg slet ikke på da jeg læste Ishiguro. Kafka er altid god – men Kazuo Ishiguro var nu mere end bare en værdig kopi.