Jeg tror aldrig jeg rigtig har læst noget af Tove Ditlevsen før, måske bortset fra små brudstykker i folkeskolen. Kæmpe fejl af mig – det er jo forrygende!

Det fede ved Barndommens gade er for mig balancen mellem det totalt rå, brutale og hjerteskærende over den unge pige Esters oplevelse af den billige side af Vesterbro i 1930’erne – og af det søde, sjove og fine som næsten altid også har sin plads i livet. Det bliver hverken romantiseret eller helt håbløst.

Portrættet af Esters inde og ydre liv er vildt stærkt, virker som et troværdigt blik ind i en piges sjæl og har måske – godt 80 år efter udgivelsen – gjort mig en anelse klogere på min egen kæreste.

Og så er det (selvfølgelig) bare godt skrevet og svinger også mellem det subtile og det voldsomme, er let læst og meget rørende. Jeg skal helt klart læse mere af Tove Ditlevsen!