Alt hvad jeg mente om mit blogindlæg om Min kamp 1 gælder egentlig også for 2’eren. Detaljeret, ærligt, tåkrummende, sørgeligt, levende, kedeligt, fængende, morsomt og fantastisk.

Hvor første bog især handler om fortællerens forhold til faderen, handler den anden mest om parforhold og det at få børn – men formen og alle tillægsordene ovenfor er uændret. Jeg er på én gang lettet over endelig at være færdig – og ret fristet til bare at gå i gang med tredje bog med det samme.