Efter at have læst et par Auster-bøger der egentlig ikke var særlig Auster-agtige (Sunset Park og Man in the Dark), har jeg nu konstateret at Paul Auster stadig er Paul Auster. Invisible er i store træk som prototypen på de fleste af hans bøger – og det er helt positivt ment. Jeg har konstateret at jeg sjældent kan huske hvad hans bøger handler om længere end et halvt års tid – til gengæld er jeg meget optaget af dem mens jeg er i gang med at læse dem.

Det gjaldt også Invisible. Den handler blandt andet om en ung mands møde med det som man vel på nudansk kalder for en psykopat – charmerende, selvsikker og dominerende, men også aggressiv, utilregnelig og fuld af løgn. Meget fængende! Og sjovt i øvrigt at jeg i løbet af bogen kom til at visualisere psykopaten som en dansk forlægger jeg engang har arbejdet for. Bogen handler også om den unge mands på alle måder upassende forhold til sin søster – hvilket både var ret interessant og lidt modigt af en mainstreamforfatter som Paul Auster.