Titlen på denne bog er ikke særlig Helle Helle-agtig, synes jeg, og jeg var spændt på om bogen også var anderledes end hvad hun ellers har skrevet. Det er den stort set ikke; det er med andre ord stilfærdig dansk dagligdagsfiktion og rigtig godt.
Ligesom i Ned til hundene er plottet centreret om en kvinde der midlertidigt flytter ind hos et par der ellers ikke rigtig har plads til hende. Men i Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand er synsvinklen ikke hos kvinden der flytter ind, men hos hende der bor der i forvejen. Og hvor det i Ned til hundene bl.a. er en oplivende beskrivelse af gæstfrihed, er det her afgørende at tilflytteren er i vejen og forværrer et parforhold der ikke fungerer godt i forvejen.
Nedslående! Men en rigtig fin bog.
Jeg hørte Helle Helle læse op af bogen, lige da den udkom. Der fortalte hun, at anmelderne altid skrev, at der ikke skete noget i hendes bøger, så derfor havde hun besluttet, at der var en, der skulle dø i første kapitel. Det syntes jeg var sjovt. Især fordi det stadig er som om, der ikke sker noget. God stil.
Ja. Og det sjove er at dødsfaldet godt nok kommer først i bogen, men kronologisk set som det allersidste – så der er overhovedet ingen suspense!