En udmærket fortættet lille bog. Handlingen er kronologisk, og de 200 sider udspiller sig over en enkelt nat fra lige før midnat til henad syvtiden.

Mari Asai sidder stiller og roligt på en diner i en japansk storby og læser, men afbrydes af bogens handling: en ung jazzmusiker der kender hendes søster, en kinesisk prostitueret der har fået tæsk af en kunde – og det faktum at Maris søster har sovet uafbrudt i to måneder og stadig gør det.

Fortællerstemmen trækker læseren med ind i et pudsigt ‘vi’ der ser alt – både den konkrete handling og noget der har et mere drømmeagtigt skær. I den forstand meget Murakami-agtigt, men det er bare slet ikke så omfattende og snirklet som i Trækopfuglens krønike og Kafka on the Shore.

Og på den måde er After Dark i mine øjne nok heller ikke lige så god – jeg kan godt lide idéen om det lille format, og det fungerer også udmærket – men jeg synes Haruki Murakami er bedre i de lange og mere komplicerede historier.