Anmelderklichéen der passer bedst på A Pale View of Hills er vist at den er ‘foruroligende’. Det lyder lidt slidt og tamt, men der er virkelig noget meget ubehageligt og ildevarslende der hele tiden lurer under overfladen i denne ellers ret stilfærdige lille bog.

Historien foregår i en ramme hvor Etsuko, en ældre japansk kvinde som er bosat i England og hvis datter for nylig har hængt sig selv, tænker tilbage på en sommer for mange år siden da hun boede lidt uden for Nagasaki.

Erindringerne går især på Etsukos møde og spirende venskab med en mystisk kvinde der flytter til byen sammen med sin sky datter – og om kvindens forsøg på at få sit liv til at hænge sammen. Men hun tænker også tilbage på et noget ulige magtforhold med sin mand, på sin svigerfar og hans bekymring over nutidens begejstring over vestlige værdier, og i baghovedet har hun hele tiden også bomben der faldt i Nagasaki.

Det lyder ordinært, men er på alle måder mærkeligt, dystert og en lille smule gyseragtigt. Dels er der nogle perifære hentydninger til nogle meget horror-agtige episoder, dels er der i udbredt grad en forvirrende kombination af høflighed og fjendtlig afstand mellem personerne. Og så sker der nogle ganske få ting der får hele læserens virkelighedsopfattelse til at tippe. Det minder måske i virkeligheden om det man oplever i slutningen af denne film – dog med en tand mere usikkerhed og lidt mindre tadaa-effekt.

Alt i alt en overraskende god bog; Kazuo Ishiguro er en fantastisk forfatter. Det var min meget positive oplevelse af at genlæse The Unconsoled der fik mig til at få fat i A Pale View of Hills – nu må jeg snart købe noget mere af ham.