Jonas T. Bengtsson: Aminas breve (2005)

En frisk og god lille bog, hurtigt læst og svær at lægge fra sig. Det handler om en ung mand der bliver udskrevet fra en lukket afdeling og kommer ud i virkeligheden. Her bliver det hans mission at finde Amina, en pige der løbende sendte ham breve fra den virkelige verden mens han var indlagt. Samtidig kæmper han med at konfrontere verden udenfor – og ikke mindst med at holde sin skizofreni nede.

“Nordkraft-klasse”, står der som et blurb på forsiden. Det er nok ment som et kompliment, men jeg synes denne bog er bedre end Nordkraft. De er begge præget af hvad der virker som en ret stor trang til bare at fortælle en masse historier (underforstået: pyt med de litterære former), hvilket i mine øjne kan virke lidt amatøragtigt i deres store begejstring. Men Aminas breve er noget mere stringent og uden så mange små sideforløb, og det er klart et plus. Så trækker de begge på noget socialrealistisk (stofmisbrug, integration, skizofreni), kan man vel sige, men her er det også som om denne bog stikker lidt dybere end Jakob Ejersbos. I det hele taget meget gennemført af en debutroman.

Det er første gang jeg læser noget af Jonas T. Bengtsson, men hans anden roman Submarino (2007) er også blevet rost meget. Er der nogen der har læst den?

7 thoughts on “Jonas T. Bengtsson: Aminas breve (2005)

  1. Jeg var også rigtig glad for at læse Aminas breve. God bog!

    Har også læst Submarino – og den kan bestemt også anbefales. Noget mere barsk end Aminas breve, men bestemt også læseværdig

  2. Jeg har læst Submarino, bare i gang, den går helt ind i maven, fantastisk bog.

  3. Jamen, det er da klar besked, tak skal I have! Så må jeg jo bare se at få den købt.

  4. det skøre er at jeg ikke er så kræsen, men jeg syntes den her bog var helt vildt dårlig. det er jo skørt. det var vist mest noget med en beskrivelse af en taxachauffør med thaikone, der tændte mig helt af, og så var det slut med at nyde den bog. fra da af var alt bare skidtskidtskidt og stakkels jonas kunne slet ikke skrive noget rigtigt. måske sku man give ham en chance til.

  5. Hm, det var da underligt. Jeg kan ikke huske det med taxachaufføren. Har du det også sådan med Nordkraft?

    Det lyder jo som om man skulle give Submarino en chance – på den anden side er der jo nok andre gode forfattere at gå i gang med, hvis du har det sådan med ham.

  6. @Grann – Det var en god nyhed, jeg vidste ikke, Submarino ville komme som film. Kan også anbefale bogen:)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.