Dette er noget så usædvanligt som en sms-roman. Det kan vist dække over flere ting, men i dette tilfælde er det en roman, som man modtager på sms, og som samtidig består af fiktive sms’er sendt mellem to mennesker.
Som titlen antyder, er det en kærlighedshistorie – og en ret banal én, vil jeg tilføje. Men lad det være hvad det er.
Jeg købte kun romanen (25 kr., trukket på mobilregningen), fordi jeg syntes det var en sjov idé. For det første træder den jo ind i ens privatsfære når man får fiktion leveret på sin mobiltelefon – og så er det endda formuleret som sms’er. For det andet er man jo ikke herre over forløbet på samme måde som almindelige bøger som man læser når man har tid – disse sms’er bliver sendt ud fra forlagets computer efter forfatterens tidsplan. Ret stort potentiale i timing og suspense.
Men faktisk synes jeg ikke idéen er realiseret specielt godt. Min første anke er at sms’erne ikke er særlig sms-agtige – jeg giver lige et eksempel:
Jeg ved godt hvem du er. Der var ikke første gang, jeg så dig. Det var også dig, der satte en turkis keramikflodhest i græsset ved det nye flodhesteanlæg. Du havde sølvshorts på. Normalt går jeg hurtigt – men den aften; der var noget galt til den fest. Noget, jeg ikke forstod. T
Altså, hvem bruger semikolon i sms’er? Og den sidste sætning, “Noget, jeg ikke forstod”, minder i mine øjne meget mere om netop litterær fiktion end om noget man ville skrive i en sms. Og så ryger idéen vel lidt? Kunne man ikke forestille sig en vellykket sms-roman der spillede mere på mediet? Flere forkortelser og stavefejl – og mere tempo måske?
For samtidig synes jeg det med timingen kunne bruges bedre. Romanen består af 27 beskeder som kommer i løbet af otte dage. Men de er stort set bare jævnt fordelt over dag- og aftentimerne. Hvorfor var der ikke en almindelig hurtig udveksling hvor med svar inden for et par minutter? Og hvorfor ingen pause på et par dage, det kunne da have fungeret som en cliffhanger (“har hun fået kolde fødder?” e.l.).
Endelig blev jeg bare ikke revet med – overhovedet. Jeg havde svært ved at huske hvem der var hvem (man skal scrolle helt ned i bunden af beskeden for at se hvem der er afsender – “M” eller “T”), ja selv hvem der var drengen og hvem der var pigen. Og fordi beskederne kom efter forlagets plan, havde jeg ikke altid tid til at læse dem ordentligt når de kom – jeg fik først rigtig overblik over plottet da jeg læste alle beskederne samlet og i kronologisk orden i toget i morges. Og så kan det jo næsten være det samme. Idéen med plottet er jo også at disse to mennesker reelt forelsker sig i hinanden pr. sms, gennem ordene, og så er det ærgerligt hvis man som læser nærmere forbinder beskederne med en vis irritation og forvirring.
Kort sagt en god idé, men egentlig ikke rigtig værd at læse.
En frisk og god lille bog, hurtigt læst og svær at lægge fra sig. Det handler om en ung mand der bliver udskrevet fra en lukket afdeling og kommer ud i virkeligheden. Her bliver det hans mission at finde Amina, en pige der løbende sendte ham breve fra den virkelige verden mens han var indlagt. Samtidig kæmper han med at konfrontere verden udenfor – og ikke mindst med at holde sin skizofreni nede.
Det har taget mig lang tid at komme gennem denne bog, men jeg læste også