Jeg har længe villet læse denne bog, men er egentlig skuffet. For et par år siden læste jeg lidt af Hunter S. Thompsons selvbiografi, og denne afhandling fik mig til at føle at jeg virkelig måtte læse noget mere af ham.

Det er nu ikke fordi det er dårligt, det er bare heller ikke så fantastisk eller banebrydende som jeg havde håbet. De bedste passager er sjove, men ikke andet.

Historien handler om Hunter S. Thompson der under dæknavn og med sin ‘advokat’ ved sin side drager til Las Vegas for at dække et motorløb journalistisk. Deres bil er fuld af stoffer, og de kommer til at fylde det meste af bogen. Det er helt okay, men er måske lidt forudsigeligt. Tegningerne af Ralph Steadman er fine, men illustrerer også at det sådan noget lidt ulækkert noget. Eller også er det bare mig den er gal med – jeg var heller ikke vildt imponeret over On the Road, og jeg syntes Naked Lunch var decideret kedelig.

Men pyt! Er lige gået i gang med Kirsten Hammans nye, og det er lækkert.