Jeg har strengt taget ikke læst denne bog. Ikke hele bogen. Det er nemlig en rask lille kombinatorik-bombe der med ti sider à seks adskillelige strimler (der hver består af to linjers tekst) i alt kan kombineres til én million forskellige små historier på tolv linjer. Hver strimmel er udstyret med et nummer mellem nul og ni, sådan så hver historie faktisk har sit eget nummer mellem nul og 999.999. Det kan man udnytte til fx at bruge en terning eller en fødselsdag til at nå et sekscifret nummer der så igen er vejen ind til ens egen næsten-private historie. Alt sammen ret sjovt og godt fundet på (også selv om det vist ikke rigtig er Peter Adolphsen der er kommet på idéen).

Men okay, jeg tøver lidt med at komme ind på selve historierne. Er de gode? Mjah. De er jo i sagens natur forholdsvis tilfældige; da Adolphsen for snart mange måneder siden var i den 11. time for at fortælle om bogen, måtte han jo indrømme at han selvfølgelig heller ikke havde læst alle historierne. Man kan sige at han har lavet et fint stykke arbejde med at realisere idéen og skabe nogle sætninger der giver mening (eller på en sjov måde ikke gør) på tværs af papirstrimlerne. Og det er vitterlig sjovt med den læseraktivering der er i selv at bladre rundt – og hvilken begejstring når man helt selv finder frem til en god historie. Men kunstværket er jo heller ikke større end at man hurtigt bliver træt af at læse de samme tekststumper i nye sammenhænge, også lidt fordi det rent praktisk er besværligt at holde strimlerne.

Martin Johs. Møller er i øvrigt langt fremme i skoene og har lavet en fin videoanmeldelse (han fik i øvrigt en smart terning med, det gjorde jeg ikke!). Og så kan man også få en forsmag af historierne på bogens hjemmeside.