Meget underlig historie: Den unge John kommer på besøg hos verdens rigeste familie der bor i et slot oven på et bjerg som i virkeligheden er en diamant på størrelse med Ritz-Carlton-hotellet. Familien lever i hemmelighed og overdreven luksus, men bliver opdaget af omverdenen. Det ender med at næsten alle dør i en lille krig, og kun John og familiens to døtre undslipper, men uden så meget som en eneste diamant.

Det er faktisk sjovere end det lyder – beskrivelsen af den rige familie er vist nok sarkastisk, og jeg blev på en underlig måde revet med af den eventyragtige fortælling.

F. Scott Fitzgerald er i øvrigt nok mere kendt for at have skrevet The Great Gatsby (1925) – som jeg læste alene af den grund at Søren Ulrik Thomsen i Det værste og det bedste skrev:

at man jo altid kan læse Den store Gatsby
én gang til er det bedste

Jeg tror ikke jeg kommer til at læse The Diamond as Big as the Ritz én gang til, men måske jeg skulle genlæse lidt S.U.T.?