Så har jeg i behagelig hast læst denne lille novellesamling som faktisk er Villy Sørensens debut helt tilbage fra 1953. Jeg har ikke læst noget af ham før – med undtagelse af én novelle (er også i bogen her) som mange andre sikkert også har læst.

Det handler selvfølgelig om “Blot en drengestreg” – en virkelig uhyggelig og rigtig god novelle om to små drenge der saver benet af en tredje for at undgå at han får blodforgiftning. Jeg blev faktisk lidt svimmel af at læse den igen. Jeg kan ikke dy mig for at citere:

Og storebror savede mens blodet sprøjtede og trævler og rødt kød væltede op i savrenden der ikke blev så lige som den helst skulle.
– Puh, stønnede han. Det er så mærkeligt at save. Prøv du.
Lillebror tog fat, benovet for han havde aldrig før fået lov at låne storebrors løvsav. Og da han aldrig havde prøvet at save før, kunne han ikke mærke at det var mærkeligt at save i, og han sagde:
– Det er skægt og save.

De andre noveller minder nu ellers ikke så meget om denne, men de er også gode. Blandt andet er der “Mordsagen” med undertitlen “En Kafka-idyl”, og det er unægtelig en utroligt Kafka-agtig historie om en mand der bliver ansat til at opklare et mord som ingenlunde kan få nogen oplysninger om. Spørgsmålet er nok hvad det helt præcis er Villy Sørensen gør anderledes og bedre end Kafka, men det er selvfølgelig imponerende i sig selv at han kan skrive noget så kafkask.

Andre af novellerne er mere bare generelt absurde – “Vidunderbarnet” er 100% meningsløs og samtidig ret sjov. Og ikke nok med det – endnu en gang har jeg haft gevinst i den store andre-folks-små-sedler-tombola. Her en gammel håndskrevet note om at “Det ukendte træ” i virkeligheden handler om paradisets have (aha):