Bret Easton Ellis: Water from the Sun and Discovering Japan (1994)

Beslægtet med Penguin-serien som jeg nævnte for nylig, er vist Picador Shots – en også enormt billig serie bøger der har til formål at promovere noveller. På Amazon stødte jeg på Bret Easton Ellis’ lille bog i denne serie og købte den – som trofast Ellis-læser – naturligvis på stedet.

For jeg troede jo naivt nok at det var nye noveller, udgivet efter hans seneste Lunar Park. Men havde jeg styret min begejstring og læst kundekommentarerne inde på siden hvor jeg købte den, havde jeg fundet ud af at det bare var genoptryk af to noveller fra Ellis’ Informers helt tilbage fra 1994.

Og det er da længe siden jeg havde læst dem, og de var da også OK, men alligevel, jeg blev sgu da lidt skuffet. Måske også fordi hans “det er fedt og samtidig nederen at være ironisk og på stoffer”-attitude var lidt mere på sin plads for 12 (for ikke at sige 20) år siden end den er nu.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.