Kender du det der med at man fornemmer at en forfatter har fået en vildt god idé men ikke helt kan følge sit koncept til dørs med en vedkommende og velskrevet fortælling? Det gør jeg – men det er ikke tilfældet i 11 % hvor både Maren Uthaugs overordnede ide og udførelsen vild, gennemtænkt og smukt gennemført. Jeg har aldrig læst noget lignende.
Bogen foregår i en ret fjern fremtid – 3-400 år fra nu måske – hvor evolutionen har gjort kvinder til det almindelige neutrale køn og mænd til hanner der kun findes i et fåtal, buret inde og medicineret på særlige centre hvor de bruges til avl.
Nu er samfundet befolket af kvinder som bor i rundhuse og lader de gamle maskuline firkantede bygninger blive opslugt af naturen. Kristendommen har overlevet i en nyskrevet version hvor bl.a. Adam og Eva spillede nogle andre roller og hvor slanger ikke har gjort noget forkert, men derimod kan være et middel til at komme i kontakt med Moderen.
I denne verden udspiller denne bog sig som et drama mellem fire forskellige kvinder hvis skæbner hænger sammen – og som ikke kun afspejler det samfund de lever i, men også mere almene problemer.
Bogen holder 111 %, synes jeg – hele universet er så fremmed, gennemtænkt, smukt, provokerende og dystopisk – og alligevel beskrevet med mere sikker hånd end meget samtidslitteratur.
Jeg kunne godt lide Maren Uthaugs Og sådan blev det (2013), men det her er en helt anden kaliber. Spændt på hvad hun finder på næste gang!