Forestil dig at alt elektronisk udstyr pludselig går i sort. Og ikke lige kommer til at virke igen. Alt er dødt.

Det er udgangspunktet for Don DeLillos helt nye tankeeksperiment af en lille bog. Men hvis man vil vide hvad der sker med verden i sådan en situation, bliver man nok skuffet. For bogen er med sine 116 ikke særlig tætskrevne sider mest bare en tankestreg – eller et lille retorisk spørgsmålstegn.

Det meste af handlingen foregår over et halvt døgns tid i en lejlighed i New York City hvor et par og nogle få venner skulle have set Super Bowl sammen. I stedet kigger de på den sorte skærm og vælter hver især ud med nogle dybe tanker. Og så er bogen slut.

Det er godt skrevet og alt det der, og det kunne have været et fint indslag i et kæmpeværk som Don DeLillos nok mest berømte bog Underworld (1997), men det er på en måde for spinkelt til en hel roman, synes jeg. Jeg var lidt skuffet over hans sidste bog Zero K (2016) og endnu mere over den her. Men bevares, manden fyldte 84 i forgårs (tillykke Don!), og man kan godt forstå han ikke kan så meget mere. Han er tilgivet.

Til gengæld har jeg sværere ved at tilgive at bogen – for første gang i hans forfatterskab nogensinde, tror jeg – ikke er sat med den ekstremt pæne font Electra. Det har ellers være en slags DeLillo-trademark, men denne bog er sat med en eller andet grim Courier-lignende skrift. Jeg går ud fra det skal ligne det der kommer ud af hans elskede Olympia SM3 DeLuxe-skrivemaskine, men jeg er ligeglad, jeg vil hellere have Electra tilbage.

Nå, uanset hvad læser jeg selvfølgelig også have næste bog, hvis han altså skriver flere. Sådan er det jo heller ikke!