Denne bog har stået på min kærestes reol i noget tid og skulle efter sigende være god. Nu læste jeg den i løbet af et par dage og er enig.

Det er en slags familietragediefortælling om lille Risten, der flytter fra det nordligste Norge til Danmark med sin far – farvel til den samiske mor og goddag til Grethe fra Sønderjylland. Grethe vil gøre Risten til sin datter og sin egen, men på en rigtig selvisk og uklog stedmoderagtig måde. Risten bliver til Kirsten i den proces. Men inderst inde bliver Risten ved med at være sig selv – hvilket dog også er trist nok.

Bogen har en gennemgående kølig distance, et fint tilknappet sprog og en meget medrivende historie. Måske ville den have virket endnu bedre for mig hvis ikke Grethes rolle var lidt mere underspillet. Men stadig en dejlig bog!