Det er altid hyggeligt at læse Erlend Loe. Vareopptelling er lidt anderledes end hans andre bøger – men også god.

Den handler om den aldrende digter Nina Faber der gennem noget tid har kæmpet med en lidt for lang skrivepause, lidt for få penge og lidt for meget vin. Nu har hun endelig fået skrevet en ny digtsamling og gruer for anmeldelserne. De kommer og er dårlige – og så går hun lidt amok.

Kan nogen huske Falling Down? Nina Faber minder mig lidt om ham i filmen; en person der bryder alle normer og forsøger at sætte verden på plads ud fra hvad man nu engang synes er det rigtige.

Her er Nina Faber relativt hæmningsløs. Hun skaffer sig fx adgang til en ung anmelders bolig, truer ham med tæsk og presser ham til aldrig nogensinde at anmelde lyrik igen – med henvisning til manglen på poesi på hans bogreol.

Bogen minder mig også lidt om Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann – bortset fra at hvor Jonas Jonasson er ret vild med sin egen hovedpersons fandenivoldskhed, har Erlend Loe lidt mere distance (ligesom i Fvonk, i øvrigt). Og det er efter min mening ganske passende.