Denne bog – som jeg har læst af indlysende årsager – er specifikt henvendt til mænd der snart skal have deres første barn. Dermed adskiller Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det sig fra det meste af graviditetslitteraturen der ellers henvender sig kun til moren eller til forældrene generelt (men i sidste tilfælde klart vinklet til kvinden).

Udgangspunktet for Thomas Oldrup er netop at mænd i graviditetsbøger ellers kun har en  perifær rolle og mest er til besvær, fordi de hele til vil have sex. Denne bog er således ikke tænkt som en bog der skal erstatte alle de andre bøger der fx går i dybden med alt det biologiske, men kan fungere som et supplement til fædre der – ligesom moren – gennemgår en masse følelser i løbet af en graviditet.

Og følelser er først og fremmest hvad det handler om. Hvad sker der i parforholdet når man venter et barn? Skal man være glad hele tiden? Hvordan oplever man omverdenens reaktion? Er det normalt at bygge en carport? Hvorfor er ens kæreste så urimelig? Og så videre og så videre.

Den slags lyder som noget hvor man let skyder lidt ved siden af, men det virker for mig. Jeg synes forfatteren rammer en fin balance hvor det hverken kommer til at virke flæbende eller bøvet. Det er åbenlyst skrevet fra en maskulin synsvinkel – men i mine øjne ikke chauvinistisk.

Det kan virke lidt plat, når et afsnit bliver indledt med “Kan du huske den vanvittige Portugal-kamp, hvor Danmark kvalificerede sig til VM i Sydafrika?” – eller når barnets vægt og mål uge for uge beskrives med zippolightere, dankort, dåseøl og den slags. Men jeg synes egentlig det fungerer – dels fordi tonen er let og fin hele vejen igennem, dels fordi det er balanceret af en vis alvor. Og måske allermest fordi den ikke udgiver sig for at være mere end den er.

Fin bog – kan godt anbefales til mænd der er i lige præcis den situation. Og egentlig også kvinder – min kæreste har i hvert fald læst ret meget i den.