Jeg tygger mig ganske langsomt Knut Hamsuns samlede værker som jeg købte et kækt øjeblik for mange år siden. Indtil nu har der kun været romaner og en enkelt novellesamling, men da jeg åbnede den næste i rækken, viste det sig at være en rejseskildring. Skræmmende!

Det startede udmærket. Den gode Knut begynder sin rejse i Skt. Petersborg og rejser gennem Rusland ned mod Mellemøsten. Det sjoveste ved bogen er nok at opleve hvordan man rejste dengang – hvor lang tid alting tog, hvordan man så på andre kulturer (både mere og mindre fordomsfuldt end i dag, egentlig), hvordan man gebærdede sig som nordmand østpå, hvad sådan en som Hamsun lagde mærke til og så videre. Og jeg fik faktisk umiddelbart lyst til at tage til Rusland hvor jeg ellers kun har mellemlandet engang.

Men med tiden bliver det ensformigt at følge Knut Hamsuns rejse. Endnu en dag i toget eller på hestevognen, endnu et måltid med fårekød, endnu en varm dag og endnu en kold nat. Og da han på et tidspunkt hen mod slutningen satte sig til at fundere over russisk litteratur, var jeg nødt til at skippe et par sider. Halvt så lang, og så havde bogen faktisk været fin!

I øvrigt har jeg for første gang oplevet at Hamsuns antisemitisme er kommet til udtryk i en af hans bøger, “Hans Ansigt er ubehagelig, jødisk” skriver han fx om en officer som sidenhen ofte bare benævnes ‘Jødesnuten’. Eksotisk og usympatisk!

Hele bogen kan i øvrigt læses gratis som e-bog i en dansk udgave.