2. maj 2005 stikker en mand af fra ældrecenteret på sin hundredeårs fødselsdag, og i de kommende uger er han ude på et moderne svensk eventyr med masser af dramatik, suspense og fandenivoldskhed. Sideløbende med nutiden oprulles mandens livshistorie som bærer præg af historiens helt store vingesus i form af møder med 1900-tallets politiske ledere over hele verden – hvor hans jævne østsvenske charme og hang til sprut og sprængstoffer som regel falder i god jord.

Kort sagt: underholdende og lidt åndssvagt. Det er sjovt nok med den Forrest Gump-agtige kobling til historiske begivenheder, og det er i det hele taget veludført og læseværdigt.

Nu udgiver Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann sig ikke for at være andet end en god røverhistorie, men alligevel fornemmer jeg en beundring over hovedpersonens easygoing tilgang til det hele som irriterer mig ret meget. Og så er bogen måske lovlig lang. Alt det er måske et spørgsmål om smag og behag, men det virker til gengæld på mig som helt almindeligt dårligt forfatterhåndværk at der stort set ikke er nogen kobling mellem hændelserne i nutiden og de mange flashbacks.

Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvorfor der skulle være klasser til forskel på Jonas Jonasson og fx Paul Auster – men det synes jeg virkelig der er!