2. maj 2005 stikker en mand af fra ældrecenteret på sin hundredeårs fødselsdag, og i de kommende uger er han ude på et moderne svensk eventyr med masser af dramatik, suspense og fandenivoldskhed. Sideløbende med nutiden oprulles mandens livshistorie som bærer præg af historiens helt store vingesus i form af møder med 1900-tallets politiske ledere over hele verden – hvor hans jævne østsvenske charme og hang til sprut og sprængstoffer som regel falder i god jord.

Kort sagt: underholdende og lidt åndssvagt. Det er sjovt nok med den Forrest Gump-agtige kobling til historiske begivenheder, og det er i det hele taget veludført og læseværdigt.

Nu udgiver Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann sig ikke for at være andet end en god røverhistorie, men alligevel fornemmer jeg en beundring over hovedpersonens easygoing tilgang til det hele som irriterer mig ret meget. Og så er bogen måske lovlig lang. Alt det er måske et spørgsmål om smag og behag, men det virker til gengæld på mig som helt almindeligt dårligt forfatterhåndværk at der stort set ikke er nogen kobling mellem hændelserne i nutiden og de mange flashbacks.

Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvorfor der skulle være klasser til forskel på Jonas Jonasson og fx Paul Auster – men det synes jeg virkelig der er!

En forfatter er vist blevet mainstream når det nyeste værk står på det forreste bord i boghandlen ude i lufthavnen. Eller også er det bare forventningens glæde – det er otte år siden hans sidste bog, den virkelig fremragende roman Undtagelsen. 

Du forsvinder er også god, men slet ikke på niveau med Undtagelsen. Den er ganske vist velskrevet og ligesom forgængeren ekstremt grundigt researchet, men emnet og fortælleteknikken fanger mig ikke helt på samme måde. Bogen handler kort sagt om en mand der får en hjerneskade som får ham til at ændre personlighed – til det værre – og oven i købet til at begå svindel med andres penge. Man følger hans kone der forsøger at holde rede på sine tanker om ægtefællen og om, hvornår noget egentlig er ens egen skyld, og hvad hun i det hele taget skylder ham.

Det er både relevant og læseværdigt, bare slet ikke lige så medrivende og overraskende som Undtagelsen – men mindre kan da også gøre det. I øvrigt er en dejlig detalje ved Du forsvinder at der gennem bogen er illustrationer af alt muligt – billeder af parrets hus, sønnens Facebook-profil, breve, artikler, undersøgelser, sms’er o.l. Sjov idé og lækkert lavet!