Højt niveau! Altså ikke kompliceret, men bare skidegodt skrevet. Det er ikke en ung og eksperimenterende forfatter der skal prøve et eller andet af, men mere som at læse nogle af de store amerikanske forfattere hvor man som læser føler at de aldrig ryster på hånden, men altid er tre skridt foran.
Atonement handler om helt store emner som krig og kærlighed – og om skyld og skam. Det bliver ikke rigtig bombastisk, fordi det er så fint forankret i en helt konkret situation – en sommerdag hvor man forstår hvorfor en ganske ung pige misforstår alting, og det får meget store konsekvenser.
Og så er der heldigvis også plads til de små sidespor – som når en migræneramt kvinde ligger og lytter til alle de velkendte lyde i huset. Intet uventet sker.
Lækkert! Er der nogen der ved om Ian McEwans andre bøger er lige så gode?
One thought on “Ian McEwan: Atonement (2001)”