Et par ugers ferie i Japan krævede helt klart en Murakami. Den her er gammel – helt tilbage fra 1987, men virkelig god. Måske en af de bedste af hans bøger.

Den foregår i starten af 1970’erne, og hovedpersonen er en ung mand som splittes mellem to kvinder. Bogen er fuld af kærlighed, sorg, sex og lidt tungsind – og masser af dejlige, langsomme Murakami-beskrivelser af ingenting.

Norwegian Wood er på alle måder værd at læse!

Jeg havde aldrig hørt om Gyrðir Elíasson før jeg for nylig læste at Mellem træerne havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris i 2011. Anmeldelsen fik mig til at købe den, men jeg blev lidt skuffet.

Bogen er samling meget korte noveller – virkelig korte, nogle af dem på bare tre-fire sider. De fleste noveller har en mandlig, midaldrende hovedperson, der er næsten altid beskrivelser af træer og vejret, og der er for det meste en lidt trist stemning. Når det er bedst, er der lidt Helle Helle over den stille og roligt konstaterende tone.

Men i mange af novellerne er der også et overnaturlig element, og det fungerer slet ikke for mig. Altså bogstaveligt talt overnaturligt som vinduer der åbner, håndskrift der dukker op, snakkende radiatorer og den slags.

Andre gange bliver det bare plat og komisk i sit forsøg på at være underspillet. Jeg kan ikke tage det alvorligt når en novelle slutter sådan her:

Da jeg rejste mig op for at gå, lod jeg sandalerne blive stående.

Come on!