“Jeg er en stor fan,” sagde jeg genert da jeg fik min fine nyindkøbte Stejl Fart-bog signeret af Christoffer Zieler på bogmessen sidste weekend. “Tak,” lød det næsten lige så kejtet fra tegneren, som om han var lige så uvant med at en fremmed erklærede sig som fan, som jeg er med at erklære mig som fan af noget som helst.
Men det er jeg – kæmpe fan! Og begejstret læser af hans blog af samme navn siden begyndelsen, hvilket jeg også fik fortalt ham lige så akavet, og hvilket han reagerede næsten lige så akavet på. Godt det samme at jeg ikke nåede til at fortælle ham at jeg engang havde en kollega hvis kæreste var en af hans venner.
Faktisk stammer min entusiasme for hans tegninger helt tilbage fra da jeg første gang så hans stribe Maltes Spalte i KU’s Universitetsavisen i begyndelsen af dette årti. Siden har jeg fulgt hans blog, og det er tegningerne herfra som nu er blevet til en fin lille bog.
Konceptet er ret simpelt – ingen overordnet sammenhæng mellem tegningerne, der for det meste består af et billede og en hel del ord. Christoffer Zieler har selv engang reflekteret over hvad hans tegninger handler om, og det rammer egentlig nogenlunde:
“Jeg kan godt lide kombinationen af dramatiske erklæringer og flegmatiske ansigter. Det er princippet bag mit virke som tegner.”
Tit er der også tale om et møde mellem ret almindelige mennesker (eller dyr) og helt urimelige eller mærkelige mennesker. Som fx her:
Det er i mine øjne evig morsomt, skarpt og dejligt. Det gælder både tegningerne – der tit viser folk fra rigtig grimme sider – og teksterne der på én gang spænder fra det seriøse og gennemtænkte til det jævne og platte på en måde som jeg synes er virkelig sjov. Men det er også den slags humor som ikke vinder ved at blive forklaret eller fortolket, så kig hellere selv på Stejl Fart.
Det var noget af en skuffelse da jeg for nylig opdagede at min aldeles enestående idé om at skrive