En Erlend Loe-bog baseret på virkelige hændelser! Det lyder utroligt, men den er tilsyneladende god nok. Erlend Loe drog sidst i 90’erne til en ø i stillehavet med syv kammerater – i bogens fiktion for at efterprøve jeg-fortællerens teori om, at sydamerikanere under en istid emigrerede til Polynesien på skøjter.

Det lyder lige så naivt og crazy som Erlend Loes andre bøger, men er i virkeligheden lidt mere langtrukkent. Mange sider går med at bogens Erlend skaffer kapital og udvælger ekspeditionsdeltagere.

Når de endelig kommer afsted til deres stillehavsø, bliver det ikke uventet lidt svært at bevise teorien – til gengæld bliver det på mange måder et underholdende studie i hvordan man opfører sig på sådan en ekspedition når man slet ikke er rigtig opdagelsesrejsende, men bare en slap humanist med hang til kaffe og cigaretter.

Jeg prøvede stædigt gennem bogen at holde fast i at det jo bare var fiktion, men midt i bogen findes en række sider med diverse dokumentation – billeder, breve, dokumenter osv.

Og det er måske meget fornuftigt – jeg småkedede mig gennem første halvdel af bogen og begyndte først at føle mig rigtig underholdt når jeg spekulerede over hvor meget der nu egentlig var sket i virkeligheden.

L er en anderledes Erlend Loe-bog – men bestemt ikke hans bedste.