Titlen på denne bog er ikke særlig Helle Helle-agtig, synes jeg, og jeg var spændt på om bogen også var anderledes end hvad hun ellers har skrevet. Det er den stort set ikke; det er med andre ord stilfærdig dansk dagligdagsfiktion og rigtig godt.
Ligesom i Ned til hundene er plottet centreret om en kvinde der midlertidigt flytter ind hos et par der ellers ikke rigtig har plads til hende. Men i Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand er synsvinklen ikke hos kvinden der flytter ind, men hos hende der bor der i forvejen. Og hvor det i Ned til hundene bl.a. er en oplivende beskrivelse af gæstfrihed, er det her afgørende at tilflytteren er i vejen og forværrer et parforhold der ikke fungerer godt i forvejen.
Nedslående! Men en rigtig fin bog.