En udmærket fortættet lille bog. Handlingen er kronologisk, og de 200 sider udspiller sig over en enkelt nat fra lige før midnat til henad syvtiden.

Mari Asai sidder stiller og roligt på en diner i en japansk storby og læser, men afbrydes af bogens handling: en ung jazzmusiker der kender hendes søster, en kinesisk prostitueret der har fået tæsk af en kunde – og det faktum at Maris søster har sovet uafbrudt i to måneder og stadig gør det.

Fortællerstemmen trækker læseren med ind i et pudsigt ‘vi’ der ser alt – både den konkrete handling og noget der har et mere drømmeagtigt skær. I den forstand meget Murakami-agtigt, men det er bare slet ikke så omfattende og snirklet som i Trækopfuglens krønike og Kafka on the Shore.

Og på den måde er After Dark i mine øjne nok heller ikke lige så god – jeg kan godt lide idéen om det lille format, og det fungerer også udmærket – men jeg synes Haruki Murakami er bedre i de lange og mere komplicerede historier.

En dejlig bog! I den lille by Sandhavn (læs: Hanstholm) ved den nordjyske vestkyst følger man i 1900-tallets begyndelse et lille persongalleri og bygningen af en havn. Personlige dramaer, lidt kærlighed, bonde- og fiskersamfund vs. modernisme – og et væld af naturbeskrivelser. Det lyder kedeligt, men det kribler og krabler, man får lyst til at være der – og det er som om Noma kunne konstruere syv retter bare ud fra denne bog. Især en af personerne kommer man til at følge, og der får det lidt karakter af en dannelsesroman – dog meget mere fragmenteret og vældig meget kortere end i Jacob Paludans Jørgen Stein (som jeg i øvrigt har fået meget lyst til at genlæse). Det skyldes ikke mindst at jeg havde glemt hvor godt han skriver – og her mener jeg ikke bare i forhold til plottet, men også helt ned på det mest tekstnære plan.