Dette er tredje bog i træk som jeg faktisk har læst før. Uopfindsomt! Men den her er altså god.

Det er sådan en sammenvævet Magnolia-agtig konstruktion der som hovedpersoner har en kreds af mennesker der kender hinanden lidt på kryds og tværs. Flere af disse er historiske personer (fx udbryderkongen Harry Houdini) – andre er fiktive, og de mødes, skilles og skaber handlingen i bogen som spænder over alt muligt fra personlig tragedie, kommunisme, seksuel besættelse, raceproblemer, ægteskab og alt muligt andet.

Bogen er på under 300 sider, men føles på mange måder større – og alligevel er der en lethed over det hele. Den er underholdende, lidt flabet i sin omgang med kendte mennesker og litterær på en rigtig lækker måde.

Eneste minus er det irriterende og halvdårlige forord – måske skulle jeg bare lære at lade være med at læse dem. I øvrigt – hvis nogen skulle være interesseret – er Ragtime sat med den smukke skrift Electra, og det er jo et plus i sig selv.