Sidste uge tilbragte jeg i en norsk hytte foran pejsen med denne bog. Det er lidt tid siden jeg læste Män som hatar kvinnor, og nu var jeg klar igen.

Hvor jeg sidst egentlig var lidt skuffet, passede bogen denne gang udmærket til mine forventninger – måske fordi jeg havde sat dem lidt ned. Den er forholdsvis spændende, der er en del sideforløb, de gode vinder etc.

Men på et par punkter er den faktisk lidt bedre: i den første bog er hovedpersonen journalisten Mikael Blomkvist, og her fornemmer man måske nok at Stieg Larsson er lige lovlig begejstret for sin hovedperson og hans pletvise supermand-træk. Men i Flickan som lekte med elden er hovedpersonen den introverte hacker Lisbeth Salander, og hun er en noget mere kompleks person. Helt klart protagonist, men ikke en vildt sympatisk en af slagsen. Og det giver bogen – lidt mere dybde, skulle jeg til at skrive – nej, men i hvert fald lidt mere tyngde.

Desuden er det et fint træk ved to’eren i serien at den ikke (som etteren) har sit spændingsmæssige klimaks halvandet hundrede sider før den slutter, men nærmere på de allersidste par sider.

Og så er det jo bare en fest at læse en svensk bog på svensk – even better than the real thing. Her er Lisbeth Salander et smut i Ikea:

Hon köpte två soffor av modellen Karlanda i sandfärget tyg, fem sviktande fåtöljer av märket Poäng, två runda kafébord i klarlackad björk, et soffbord Svansbo och några udda småbord av märket Lack. Från avdelingen med bokhyllor och förvaring beställde hon två uppsätningar av Ivar kombination förvaringsserie och två bokhyllor Bonde, en TV-bänk och Magiker förvaringshylla med dörrar. Hon komplemetterade med en Pax Nexus tredörrars garderob och två små byråar av modellen Malm.

Og sådan fortsætter det over en sides penge!

Der en bog mere i serien – Luftslottet som sprängdes – og den står klar på reolen til når jeg er klar til en nyt skud svensk krimi.