Kirsten Hammann: En dråbe i havet (2008)

Jeg er lige blevet færdig med denne helt nye og rigtig gode bog. Den handler om forfatteren Mette der beslutter at skrive en skønlitterær bog om u-landene. Hun får ad omveje adgang til værelse 516 på et hotel i København: en mere eller mindre magisk dør der bringer hende direkte ind i den tredje verden – en ny dag, et nyt sted.

På den måde når Mette til Etopien, Indien, Rumænien og meget andet – og for det meste også hjem til at hente sin datter i børnehaven om eftermiddagen.

Mødet med fattigdom, sult og sygdom helt tæt på får Mette til at tænke over en masse ting. Bør hun hjælpe? Og gør hun det i så fald for deres skyld eller for at dulme sin dårlige samvittighed over at være rig og tryg i Danmark? Og hvor meget skal hun sætte på spil for at bevise at hun faktisk gerne vil redde verden?

Jeg har det tit lidt skidt med bøger der grænser til det overnaturlige. Her synes jeg det fungerer udmærket, fordi jeg ikke oplever at bogen lægger op til at jeg spekulerer så meget over det – det er mere symbolsk på den måde at det bringer nøden tæt på. Og det er jo det det handler om – vi er som regel nogenlunde ligeglade, velsagtens fordi det jo er så langt væk. I journalistikken har man fem nyhedskriterier – et af dem er nærhed, og det gælder nok også hjælpsomhed. Men her bliver Mettes moral stillet på en prøve fordi det faktisk bliver meget nært.

Desuden – men mindre vigtigt – er der et pudsigt lille meta-lag. Mette vil jo gerne redde verden med sin bog som hun godt ved er “skønlitterært selvmord” – måske er dette Kirsten Hammanns eget bud på en u-landsroman? I så fald er det virkelig ikke selvmord.

Kort inden denne bog udkom, bestilte jeg i øvrigt Hammanns roman Vera Winkelvir (1993) efter en syv-otte år gammel anbefaling. Den blev så overhalet indenom af den nye bog, men den glæder jeg mig til at komme i gang med. Jeg kan også anbefale Fra smørhullet (2004) – den er virkelig god, måske endde bedre end den nyeste.

En sidste ting: hvis man får fingre i en af bøgerne fra første oplag, så får man en cd med hvor Kirsten Hammann selv læser hele bogen op på små fine mp3-filer. Det er ret godt – jeg kan bedre lide at læse rigtigt, men det fungerer fint når man sidder på cyklen. Man kan evt. høre lidt her hos Gyldendal.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.