Irvine Welsh er tilbage på rette spor! Jeg var ellers ret skuffet over hans sidste bog, men mit forhold til hans bøger er for nostalgisk til at jeg kunne opgive ham på grund af en enkelt dårlig bog. Heldigvis!
If You Liked School, You’ll Love Work består af fire historier på cirka 50 sider og én på næsten 200 sider – en såkaldt novella der så vidt jeg forstår bare er betegnelsen for en meget lang novelle. I de fire første prøver Welsh – modsat hvad han plejer – at skrive om folk der ikke er skotske mænd på stoffer. Det går bedre end sidst han prøvede og er flere gange ret sjovt, især fordi han holder fast i sin gamle, småmorbide humor. Til gengæld klinger det altså ikke helt rent i mine ører når han prøver at skrive som en amerikaner.
Det gør det til gengæld i den sidste lange novella hvor hovedpersonen fortæller løs på godt gammeldags Irvine Welsh-skotsk:
A fightin dug, ya hoor, that’s the furry Fife fashion accessory ah’m draggin aroond wi ays doon Main Street n up tae the High Street. Ambrose, they call him. N eh’s no that bad once ye git used tae um; thon nippy wee cunts ootside the chippy gied ays a wide berth whin ah strutted doon the street wi him on the chain, suren they fuckin did!
Det er en lystig og meningsløs historie, ekstremt handlingsmættet og måske egentlig også lidt triviel. Jeg kan ikke regne ud om bogen virkelig er god eller om min passion for skotsk skodlitteratur bare er stærk nok, men det var virkelig underholdende.
Meget velskrevet og lidt ligegyldig essaysamling fra Jonathan Franzen. Den har undertitlen A Personal History, og de seks essays handler om små og store oplevelser i Franzens liv – tit blandet sådan lidt litterært-sjovt sammen, fx i det der på én gang handler om hans hårde vej til at nyde det tyske sprog og hans hårde vej til en sen seksuel debut. Lidt personligt udleverende og alligevel helt sikkert meget kalkuleret.