Det er faktisk af lyst og ikke af pligt jeg lidt efter lidt pløjer mig igennem Hamsuns samlede værker, på norsk endda, for det er altså ret godt! Denne her var en samling noveller – de fleste ret Hamsun-agtige, men klart også med nogle sjove afvigelser.

Blandt andet er der under samlebetegnelsen “Oplevede Smaating” (hehe) fem små historier han tilsyneladende mere eller mindre har oplevet selv (men det er svært at få opklaret umiddelbart, Google har tre hits). Og det er egentlig ret skægt og langt fra hans sædvanlige stil – hvor han plejer at skrive om kærlighed og skove og kejtede mænd, handler nogle af de her om fx hans oplevelse af gadeoptøjer i Paris og livet på landet i USA. Personligt, godt fortalt og aldrig belærende. Og så har han på en morsom og oprigtig måde oversat udtryk fra fransk og engelsk – “Forlystelsesetablissementet Røde Mølle” og “Tævesøn”, for eksempel.

Der er også en ægte spøgelseshistorie med genfærd og kuldegysninger og alt muligt. Og så slutter novellen helt fantastisk og lakonisk:

Og dog har han [spøgelset] kanske ikke gjort mig bare Skade. Dette har ofte faldt mig ind. Jeg kunde tænke mig at han var en af de første Aarsaker til at jeg lærte at bite Tænderne sammen og gjøre mig haard. I mit senere Liv har jeg nu og da faat Bruk for dette.

Jo tak, nazi-Knut!