I slutningen af halvfemserne læste jeg en masse af Douglas Coupland – blandt andet den mest kendte Generation X (1991) og Life After God (1994). På et tidspunkt fik jeg nok – hans sidste bøger blev meget sentimentale og lidt småreligiøse. Men for nylig købte jeg så JPod der skulle være meget i stil med hans 12 år gamle Microserfs om en flok meget nørdede og lidt sjove programmører.

Det er den også til dels – den handler i hvert fald om en gruppe ansatte i JPod, en lille enhed i en stor computerspilproducent. Og de er stadig nørdede, sjove og ret underlige. Men jeg husker det som om der var noget mere alvor i Microserfs end der er i denne bog – den er virkelig fuld af letbenet dramatik, tyk ironi og masser af fun facts.

Og så er den bevidst voldsomt utroværdig; hvor handlingen i Microserfs principielt sagtens kunne have fundet sted i virkeligheden, er alting i denne bog stærkt overdrevet og for det meste surrealistisk. Hovedpersonens mor er fx pusher med voldelige tendenser – og samtidig meget mor-agtig. Det gør det lidt svært at tage bogen alvorligt, men det er måske heller ikke meningen – og så øger det om ikke andet underholdningsværdien.

Bogen har i øvrigt en meget pudsig hjemmeside – der dog nok giver mest mening når man har læst den.