For fire-fem år siden læste jeg noget sociologi på universitetet. Det var et afbræk i mit rigtige studie og var drevet af en tro på at det var skideskægt. Det var det så ikke, fandt jeg ud af – hvor jeg havde håbet på sjove adfærdsanalyser i halvspydig mikrosociologi, handlede det mest om kapital og rationalitet og systemer – Marx, Durkheim, Weber – og en masse mindre kendte, men lige så kedelige.
Undtagelsen hed Erving Goffman – en canadisk sociolog inden for den tradition der kaldes symbolsk interaktionisme. Jeg læste blandt andet en lang tekst om hvordan man markerer, opretholder og evt. bryder territorier i det offentlige rum; hvordan en sweater på en stol pludselig gør bordet på en restaurant til ens midlertidige reservat – og hvordan man gennem civil inattention har pligt til at lade som om man ikke bemærker sine medmennesker på gaden.
Jeg droppede gladeligt sociologien igen, men beholdt Goffman som et godt minde. Nogle år senere (13. december 2004, fortalte Amazon mig lige da jeg skulle finde et billede af forsiden) købte jeg så denne bog, og for nylig gik jeg så i gang med at læse den.
Nu har jeg så givet op igen. Efter præcis 100 sider nåede jeg i eftermiddags til den erkendelse at hvis jeg hellere vil have min computer med i karbad end min bog, så er det på tide at læse noget lidt sjovere.
Den er nu ellers fin nok – men det er altså faglitteratur. Bogen opfatter dagligdags interaktion som en optræden hvor vi spiller de roller der får samfundet til at hænge sammen. Den er fuld af sjove betragtninger formuleret i et ekstremt formelt sprog, og langt de fleste pointer illustreres af konkrete eksempler hentet fra andre tekster eller fra kendte hverdagsoplevelser.
Men den glade Goffman-oplevelse på Sociologisk Institut har nok været relativ: i de blindes land er den enøjede konge, og i selskab med sociologer som Talcott Parsons fremstår Erving Goffman altså som letbenet lokumslæsning.
Jeg må bare erkende at det nok mest er skønlitteratur der virker for mig. Så nu vil jeg læse noget Erlend Loe Hans Otto Jørgensen!