Her noget så sjældent som en ikke-skønlitterær bog. Jeg har læst den fordi jeg kender lidt til forfatteren bag gennem mit arbejde og ved at han skriver godt. Og så handler den om noget der vedrører de fleste af os – nemlig vores skærmbrug.

Som titlen Kig op indikerer, er forfatterens tilgang til emnet kritisk. Og dermed er en af de største faldgruber i mine øjne at bogen alt for nemt kan virke bedrevidende eller frelst. Og det undgår Jakob Sorgenfri nærmest hele vejen.

Den primære grund er at han – med sin baggrund som journalist – ikke støtter sig til sin mavefornemmelse, men taler med kilder, læser artikler, gennemgår statistikker og forholder sig til hvad andre med forstand på området konstaterer og vurderer. Det meste af bogen går med – inden for forskellige aspekter – at kaste lys over hvad brugen af skærme gør ved os mennesker. Og ved vores børn, vores hjerner, vores indbyrdes relationer, vores demokrati og så videre. Det gør han godt.

Det skyldes blandt andet at han også dykker ned i hvordan det egentlig kan være gået så galt – herunder hvorfor målet for de enkelte apps og tjenester er at få os til at at bruge så meget tid på netop deres produkt som overhovedet muligt.

Hen mod slutningen giver han også et par bud på hvordan vi kan forsøge at gøre os fri af vores skærme. Der er ingen åbenbaringer her, men det er fint også at pege fremad – og det ville næsten også være lidt underligt hvis svaret på det spørgsmål kunne koges ned i to-tre kapitler.

Og så er den som ventet virkelig godt skrevet og både videnskab, interviews og personlige anekdoter er velformidlede. I det hele taget en god bog der har fået mig til at tænke over min egen brug af min telefon. Og i mindre grad ligefrem at ændre den…