Der er virkelig langt fra Ian McEwans effektive og gennemført professionelle roman Atonement (2001) til denne lille og lidt famlende novellesamling. Eller rettere den anden vej rundt – for først efter jeg havde købt In Between the Sheets af mangel på bedre i en boghandel i Tyskland, fandt jeg ud af at den er skrevet længe længe før Atonement.

Der er tale om syv noveller der allesammen i mere eller mindre udbredt grad handler om eller relaterer sig til noget seksuelt – og også gerne noget småperverst eller bare lidt mystisk. Det er næppe tænkt som pirrende og er det heller ikke – det er snarere den røde tråd der binder historierne sammen og som mildest talt også er penslet ud i novellesamlingens titel.

Der er ellers ikke meget udpenslet i novellerne. Det er skrevet på en dejlig ikke-leflende måde, og de enkelte historiers universer giver ligesom indtryk af at have nok i sig selv. Men modsat Atonement er In Between the Sheets tydeligvis eksperimenter fra en ung forfatters hånd; vellykkede eksperimenter, vil jeg sige. Det er sjovt – også 35 år senere.

Min kæreste købte denne bog til mig i julegave efter at have læst om den i avisen og tænkt det nok var noget for mig. Det var det! Faktisk har jeg også læst Sidsel Falsig Pedersens novellesamling Forholdsregler tilbage i 2005. Dette er hendes første roman, og den er god.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er meget snæversynet, når jeg kommer til at forbinde alle nulevende kvindelige danske forfattere med Helle Helle? Eller også er det bare et udtryk for den indflydelse Helle Helle har på dansk litteratur for tiden. Uanset hvad er der lidt Helle Helle over den her bog – men bestemt også noget andet.

Det er en stille og trist historie om en kvinde der har oplevet en kollega falde død om, og som herefter ikke er sig selv. Det er ikke fordi hun savner kollegaen, men snarere fordi hun er bange for at det skal ske for hende selv. Hun er også bange for edderkopper, voldtægtsmænd, forkølelse og alverdens kejtede sociale situationer.

Heldigvis har hun sin søde og gode og forstående kæreste – som i bogen bare hedder ‘han’ – der bakker hende op og hjælper hende gennem hverdagen. Men gennem bogen bliver det tydeligt at han måske ikke er så god for hende alligevel. Det er grundlæggende ham der bestemmer, og han prikker hele tiden (bevidst eller ubevidst?) til hendes frygt for hvad som helst og fastholder dermed sig selv i beskytterrollen og hende i et rigtig skidt afhængighedsforhold.

Rigtig fint beskrevet i et stille og roligt tempo – og Sidsel Falsig Pedersen bliver aldrig så ivrig for at få pointen frem at hun pensler tingene ud.