Efter den relativt store succes med Stieg Larsson har jeg kastet mig over endnu en svensk krimi. Denne gang Arne Dahls Efterskalv der er en del af en længere serie, men som sagtens kan læses for sig selv.

Serien handler om A-gruppen, en vist nok hemmelig gruppe i det svenske politi der efterforsker særligt vilde sager. Den består af en otte-ti personer, der kender hinanden rigtig godt (og det gør man efter sigende også som læser, hvis man har læst hele serien).

I denne bog starter det hele med en bombe i Stockholms undergrundsbane. A-gruppen kommer på sagen og kaster sig ud i undersøgelser, det bliver mere og mere spændende, og til sidst bliver det opklaret. Som det er god tone i den slags historier, er der naturligvis nogle af hovedpersonerne, der kommer til at blande business og pleasure, sådan så deres personlige motiver kommer til at stå lidt i vejen for efterforskningen. Lidt plat, men samtidig også en krimi-ingrediens der gør det hele lidt sjovere. I det hele taget er det ret klassisk bygget op, men samtidig virker bogen frisk og moderne, fordi den er fuld af terror, mobiltelefoner og Radiohead-citater.

Og så er det som altid en fest at læse på svensk. Hvem skulle have troet at “i bund og grund” hedder “i grund och botten” ovre i Sverige?

I det hele taget kunne jeg godt finde på at læse noget mere af Arne Dahl. Men jeg har også lige de to næste Larsson liggende klar, og så vil jeg jo også gerne læse andet end svenske krimier – så det bliver ikke lige med det samme.