>Trafikhad ville være fyldt ét år i morgen. Ville? Jeps – det er slut. I hvert fald for nu. Men Bogblog og Madglæde lever videre.

>Da jeg kom ned på stationen, var der præcis to minutter til at linje C ville køre mod Ballerup. Efter syv minutter var der stadig netop to minutter til. Så fik jeg en sms fra en kollega fra som bor tæt på og som kører i bil hver morgen. “Der kører ingen busser her til morgen. Skal du med?”

Tak, fru P.!

>

8:18. Jeg har stillet mig et heldigt sted på perronen; da toget kommer, ender dørene lige ud for mig. Det giver mig en naturlig ret til at komme først ind i toget og få det bedste sæde. Men to pelsklædte kvinder nærmer sig i samme øjeblik fra hver sin side, og i en symmetrisk bevægelse med håndtasker forrest i udstrakt arm maser de sig ind foran mig.

8:33. Det var planen at tage metroen fra Nørreport til Kongens Nytorv, men der er helt fyldt med mennesker på metroperronerne. Det er umuligt at komme frem, og folk bliver ved med at holde togenes døre åbne. Uden hørbare spor af ironi konstaterer en stemme i højttalerne at der ikke kan komme et nyt tog ind før det nuværende har fået lov at køre.

8:37. Jeg beslutter i stedet at gå og bevæger mig langsomt op ad rulletrapperne som i dagens anledning er standset.

8:42. En christianiacykel er ved at køre mig ned da den kommer ind på Købmagergade fra en sidegade.

8:46. Min sko gnaver i min hæl, og det blæser koldt.

13:22. Jeg prøver at åbne en jernport uden at trykke på lås op-knappen først.

13:39. En fyr i regionaltoget hører musik på sin mobiltelefon uden hovedtelefoner (ligesom i onsdags). Han hører det samme hiphop-nummer igen og igen, og i sangen indgår en lyd der minder om en ringeklokke. Den kommer cirka hvert femte sekund.

18:23. Jeg laver en regulær kakekomi-josha på en bus i Taastrup. Jeg mistænker chaufføren for at have både set og ignoreret mig.

19:41. Næsten hjemme, og dagens trafikale strabadser er stort set overstået. Men i Fakta har en ung servicemedarbejder barrikaderet gulvet med fladmaste papkasser, og hans ansigtsudtryk fortæller mig at det er lidt ubelejligt at jeg gerne vil forbi brødet og videre i forretningen.

>I toget ude fra Køge er folk simpelt hen for latterlige. To indvandrere spankulerer rundt i en hel kupé for sig og småråber til hinanden og deres mobiltelefoner. En virkelig fesen blondine sidder og stirrer ud i ingenting mens hendes mobiltelefon spiller musik – ikke i hovedtelefonerne, men bare ud i kupéen. Og det værste er at jeg føler mig mest på bølgelængde med den gnavne gamle mand ovre i hjørnet der tygger på sin kuglepen.

>… for at være lydsporet til morgenens togtur:

I’m not here
This isn’t happening

>Jeg er cyklet på arbejde i dag, for første gang i år. Det havde muligvis været rart hvis min cykel havde fungeret ordentligt. Men mine pedaler sidder på en eller anden åndssvag måde løst inde i det jeg tror hedder kranken – det vil sige at man ikke bare kan dreje pedalerne rundt, men også vippe dem til de forkerte sider. Og så er det at jeg ser sådan et lagkagediagram for mig – et diagram der viser at to femtedele af mine kræfter går direkte ud i stellet i stedet for at blive omsat til fart. Bidrag til reparation af cykel kan indbetales på konto 6610-4070702.

>Jeg er ikke-ryger. Ikke fanatisk; man må gerne ryge i min lejlighed, ja faktisk også mens jeg spiser – men rygning i trafikken generer mig selvfølgelig. Derfor burde jeg sådan set være tilfreds da dette skilt for snart længe siden blev sat op adskillige steder på hovedbanen:

Men man skal som altid lægge mærke til hvad der ikke står. Og her står der ikke noget om perronerne. Det betyder med andre ord at perronerne er det sted på hovedbanen hvor man godt må ryge.

Det er helt i tråd med den generelle tendens: langsomt er rygerne blevet fortrængt fra flere og flere steder. En fin effekt er selvfølgelig at færre ryger, men det har så den bivirkning at den resterende røg er blevet så meget desto mere koncentreret. Man så det allerede komme da rygerkupeerne blev færre og færre, røgen blev tykkere og tykkere, og til sidst bestilte selv rygere ikke-ryger-pladser for at kunne køre i tog uden at blive kvalt.

Og røgen på perronerne er åbenlyst tættere når det er det eneste sted man kan ryge. Dette bliver ikke bedre af at rygning i togene gradvist er blevet indskrænket og forbudt, først i S-tog, og så i alle andre tog. Nu er resultatet at:

• Man altid bliver udsat for passiv rygning når man venter på sit tog. Dette er naturligvis værst når der er mange mennesker – hvor muligheden for at gå lidt væk samtidig er mindst.
• Passagerer står klar i døren med cigaret og lighter når toget stander ved stationerne undervejs på rejsen – så stikker de halvdelen af overkroppen ud, suger på cigaretten og puster de sidste tre skyer ud inde i toget når det begynder at køre igen.
• Andre ryger inde i toget selv om man ikke må.
• Folk er længere tid om at komme ud af togene fordi de absolut skal tænde deres cigaretter i det øjeblik dørene åbner.
• Røg ude i det fri er blevet et større problem. Alle skal ryge når de går fra stationen, så en flok pendlere på vej i samme retning er tit omgivet af en lille røgsky.

Hvorfor ikke bare lade rygere ryge i fred og ro i de områder hvor det ikke generer os andre?

>Prøv lige at forestille jer hvor mange christianiacykler der må have været.

>Ja, jeg ved godt at verdens øjne er rettet mod Nørrebro (eller Fakse), men hør her: Jeg har influenza, men måtte alligevel ned i Fakta efter forsyninger. Her var en mand meget uforsigtig og kom til at røre ved min arm da han stillede sig bag mig i køen ved kassen. Det var rigtig irriterende. Bagefter så jeg ham gå over for rødt to gange i træk.

>