>Løsningen del II: en åbenbaring

>Jeg gennemførte for nylig en omfattende personlighedstest. Den viste at min positive bedømmelse, udtrykte positivitet, hensynsfuldhed og godhjertethed alle lå under middel. Det kommer nok ikke bag på nogen af læserne her – spørgsmålet er snarere hvad dette skyldes.

Svaret kom til mig for blot 15 minutter siden. Jeg er vokset op med en af de dejlige små skeer fra Børnenes Trafikklub, men da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg ikke lov at tage den med. Jeg tror virkelig jeg har fat i noget her. Jeg har i adskillige år valfartet til mine forældres hjem – blot for at spise en skefuld dit eller dat med min elskede trafikske.

Ikke nok med at jeg nu har erkendt årsagen til mit trafikhad; jeg har handlet proaktivt på det, som man siger ude i erhvervslivet. Det viser sig at en ny trafikske koster latterlige 30 kroner incl. moms og forsendelse – en sådan er nu bestilt.

Og så vil jeg lige:

  • Opfordre andre trafikhadere til selv at bestille en trafikske her. Farimagsgaderne kommer til at emme af fred og kærlighed.
  • Benytte lejligheden til at fortælle mine forældre at de efter ekspeditionstiden på otte hverdage ikke skal regne med flere besøg.
  • Invitere fremtidige arbejdsgivere til at personlighedsteste mig igen og igen; I vil finde at jeg er et menneske i dyb harmoni.

Skuffet update 17:46: Trafikskeen er ikke bestilt. Bestillingssiden gør noget mærkeligt når man skal have sin kvittering. Jeg ved at Irene fra Rådet for større færdselssikkerhed gør alt hvad der står i hendes magt for at få det til at fungere, men er alligevel meget utilfreds med at min trafikale harmoni bliver udskudt.

Lettet update 19. september 13:06: Trafikskeen er nu bestilt. Irene gav op, men IT-Søren trådte til. Det viste sig at bestillingen ikke virker hvis man bruger linket ovenfor. I stedet skal man gå ind her – så virker det. Nu kan IT-manden sidde og gruble over fejlen – og jeg kan glæde mig til at modtage min ske.

>Løsningen

>Løsningen er jo egentlig bare at begrænse sin færdsel til tidspunkter hvor der ikke er så mange andre trafikanter. I forgårs og i går er jeg cyklet hjem henholdsvis halv syv og halv fem om morgenen, og det ringe antal medmennesker i trafikken gjorde faktisk de to ture til helt acceptable oplevelser.

Så mangler vi bare at arrangere det sådan at det fremover er om morgenen og sidst på eftermiddagen jeg har det offentlige rum for mig selv.

>Vær beredt

>Det er irriterende når folk fylder på fortovet. Derfor en bøn: vil I ikke nok træne lidt i at gå lige – hvis vi skulle mødes ude fortovene i aften efter et par øl, slipper vi for at banke ind i hinanden.

Øv jer her.

(Brug musen til at styre grønlænderen. Jeg er nået 70 meter – hvor langt kan I komme?)

>118 decibel

>I går aftes udstødte jeg min personlige histories hidtil højeste trafikråb (jeg valgte ordene ‘for helvede’ til anledningen). Jeg cyklede i høj fart ad Bredgade og bemærkede to minibusser fra det svenske udlejningsfirma Pe-Ge Minibuss. Den første overhalede mig og kørte til højre ned ad en sidegade, selv om jeg var faretruende tæt på selv at køre ligeud; der var grønt. Alarmeret af den første varevogns mangel på omtanke satte jeg farten ned. Heldigvis! For den næste – som nåede sidegaden samtidig med mig – gentog manøvren og havde med andre ord kørt mig ned hvis jeg ikke havde bremset op. Mit høje udråb blev i øvrigt suppleret af en spontan negerarm.

>Om informationerne der kun er der når der ikke rigtig er brug for dem

>I går aftes var det det samme: S-togene kørte efter en særlig køreplan, og det er da en ærlig sag, sporene skal jo repareres – og dét nødig i myldretiden.

Men hvorfor så igen dette “Se destinationen på S-toget“? Hvorfor viser den elektroniske “her er du”-stationsliste inde i S-toget ruten for et andet tog end det man sidder i? Hvorfor oplyser informationsskærmene bare at den normale køreplan ikke holder, i stedet for at vise den sædvanlige (og noget mere nødvendige!) liste over hvilke tog der kommer hvornår?

Det er paradoksalt at de tidspunkter hvor man har mest brug for trafikinformation – når der er ændringer og aflysninger – er de tidspunkter hvor DSB og Banedanmark netop på grund af ændringerne med en selvretfærdig mine giver op og stiller sig tilfreds med ikke at kunne informere overhovedet.

DSB har en udmærket service der hedder Byens Puls – et levende og overskueligt kort over hvor S-togene er henne – og den virker også når planen ikke holder. Hvorfor sætter DSB ikke et par skærme op med dét – frem for de hjælpeløse, overgivne panikråb om at passagererne må gætte sig frem?

>Tre mod én

>Øv. Jeg skulle over og købe yoghurt, men på det tresporede fortov stod tre håndværkere. Én på hver stribe af de brede fliser. Jeg måtte helt hen til dem, sagtne farten og se håndværkeren længst til højre lige ind i øjnene før jeg fik lov at gå forbi.

>For en ordens skyld

>Enhver blogger med eller uden respekt for sig selv har efterhånden skrevet om aviskrigen – så here goes:

Jeg synes såmænd allerede det var slemt nok med de to første gratisaviser. Når man fx kører over Trianglen mod søerne, står budene altid ved det lille avistisssehus i deres røde eller grønne jakker, og så rækker de deres små fesne Ritzau-blade så langt ud på cykelstien som de overhovedet kan. Det får cyklisterne til at trække langt over til venstre, et handlingsmønster som ikke blot gør det umuligt at overhale på den strækning, men som også bringer cyklisterne i fare for kollision med de busser der som regel kommer bagfra og nærmer sig cykelstien for at samle Trianglens ventende passagerer op.

Gad vide hvordan de nye skodaviser vil påvirke trafikken?