>Den til tider ellers ret husmoderlige Fru Green har for nylig demonstreret et fascinerende og beundringsværdigt trafikhad til et ganske lille barn. I dag gik det op for mig at hun har overhalet mig på trafikhadets store cykelsti.

På Vesterbrogade havde en personbil på forunderlig vis placeret sig på den forkerte led i cykelsti-delen af en fodgængerovergang, så den ikke bare blokerede for fodgængere og cyklister, men også må have skabt en del forvirring da den nåede ud på selve vejen igen. Da jeg kørte forbi den, besluttede jeg at salutere chaufføren med en god gammeldags fuckfinger.

Men så skete det. I højre bagrude så jeg en lille pige – måske fem år – i lyserød kjole og med opsat hår. Med et kæmpestort og uforbeholdent smil betragtede hun byen. Og jeg indså at min planlagte gestus ville ramme hende så mange gange hårdere end hendes far.

Og jeg kørte videre uden at løfte en finger.

>Fra H. C. Andersens boulevard skulle en kvindelig bilist i går dreje til højre op ad Tietgensgade. Der blev grønt – den universelle farve for “Gi’ den gas!” – og det gjorde hun. Hun lod dog til at overraskes over at en mængde fodgængere gjorde omtrent det samme – og at de endda syntes at mene at de havde førsteret, idet de skulle ligeud, mens hun jo skulle dreje. Så måtte hun holde og vente lige dér hvor – nyt chok – en stor gruppe ventende cyklister satte i gang for også at køre over, nu der var blevet grønt. Dette skete med en del besvær, eftersom bilen spærrede.

Den lyse side af sagen er at det hele udspillede sig langsomt nok til at jeg kunne analysere situationen, planlægge en passende gestus og udføre den på det rigtige tidspunkt; jeg straffede kvinden ubarmhjertigt med mit livs anden veludførte italiener.

>Håndskrevet tekst over DSB-plakat om forsinkelser pga. varme:

FLEMMING HANSEN DEN VÆRSTE TRANSPORTMINISTER SIDEN NAZISMEN

>Jeg skal til Roskilde i dag. Og allerede nu, timer inden afgang, surmuler jeg over rejsen. For tiden kan man nemlig apriorisk forudsætte kolossale forsinkelser i togtrafikken. Bare for sjovs skyld gik jeg lige ind og kiggede og jo, søreme, det ser helt forfærdeligt ud.

>

Carlos: “Syv christianiacykler?!?”

Wayne: “Der var grønt for mig for helvede!!”

Ivan: “Okay, min fejl… slap dog af.”

Valentin: “Du får en bøde på 500 kroner for at køre uden cykellygter efter mørkets frembrud.”

>På vejen ned til stationen legede jeg med tanken om at toget ikke ville være forsinket.

>Information wants to be free. Således også når det gælder dokumentationen af trafiksynder – og det er mig en stor fornøjelse at kunne præsentere et udpluk af blogs der tager trafiktruslen fra vores egne medmennesker alvorligt:

• Trafikkaos – fra Nørrebros runddel til Nørreport. En dansk blog der udelukkende handler om bloggerens dårlige trafikoplevelser. Et fint træk er at alle indlæg afsluttes venligt af et spørgsmål til læseren der opfordres til at kommentere. Trafikkaos rapporterer primært fra Nørrebrogade.
• Fru Greens Gemak – (kategori: trafikbrok). Egentlig en almindelig all-round-blog, men med en efterhånden omfattende sektion med helhjertet skældud over andre trafikanter. Bloggeren gør i øvrigt et prisværdigt (og i blogosfæren sjældent) forsøg på at levere kvalificeret og nuanceret brok. Fru Green rapporterer primært fra området omkring Damhussøen og strækningen til København. (NB: Anbefalingen af Fru Greens Gemak omfatter på ingen måde hendes kategori ‘katte’.)
• Disgruntled Commuter. Vel nok min personlige favorit. Denne brite er rigtig vred, og det er han hver evig eneste dag. Faktisk lover han højtideligt på ‘about’-siden at han vil skrive noget surt samtlige arbejdsdage, og at han ikke vil forfalde til at blogge om sjove Google-søgninger der har bragt folk til hans blog (æv, den sved). Disgruntled Commuter rapporterer primært fra strækningen mellem London og forstadsstationen Vauxhall.

Og så er der heldigvis alle de andre bloggere der bare skriver om trafik i ny og næ. Se fx her eller her.

Update 7. juli: …eller her.

>Kigger ud af vinduet på kontoret og ned på Vester Farimagsgade. Lige ved siden af min cykel har nogen stillet en – ja, rigtigt gættet – christianiacykel. Det er fandeme blasfemi, og jeg overvejer bare at tage toget hjem, og så købe en ny cykel.

>Jeg holder for rødt. Bilerne holder for rødt. Der er rødt. Bilerne kører frem. Det grønne bud holder for rødt. Det grønne bud kører ind foran bilerne. Bilerne kører frem, det grønne bud kører ind foran bilerne, jeg kører ind foran det grønne bud. Jeg håber det grønne bud vælter. Bilerne holder for rødt. Flyttebilen holder i vejen. Jeg kører ind foran flyttebilen. Flyttemanden håber jeg vælter ind foran bilerne som ikke længere holder for rødt. En christianiacykel holder stille, selv om der er grønt. Det grønne bud kører udenom christianiacyklen. En gammel mand løber for at nå sit tog. Bussen bremser hårdt op. Der er rødt. Det grønne bud kører uden om bussen, og den gamle mand håber han vælter ind foran bussen når der bliver grønt. Kvinden med barnevognen går over. Der er grønt. Ville et rødt bud holde for grønt? Det grønne bud håber bussen vælter. Flyttemanden håber kvinden vælter, og at han griber hende, og at hun flytter hjem til ham. Kvinden med barnevognen håber bussen vælter ind over det grønne bud. Den gamle mand holder for rødt. Der er rødt. Bilerne kører frem. Tor Nørretranders kommer gående. Jeg holder for rødt. Christianiacyklen kører frem. Den gamle mand løber uden om kvinden med barnevognen. Flyttemanden håber at den gamle mand ikke når sit tog. Jeg håber flyttebilen vælter ned over flyttemanden. Bilerne holder for rødt. Flyttebilen kører frem og overhaler det grønne bud. Jeg håber flyttemanden kører flyttebilen ind i christianiacyklen. Den gamle mand håber jeg vælter. Jeg holder for rødt, og bussen kører frem. Kvinden går på fortovet med sin barnevogn. Bussen stopper ved et stoppested. Tor Nørretranders begynder at løbe. Bilerne holder for rødt. Jeg håber Tor Nørretranders ikke når bussen. Kvinden med barnevognen håber den gamle mand når sit tog. Christianiacyklen holder for rødt. Tor Nørretranders når bussen. Flyttebilen kører frem. Det grønne bud håber barnevognen ikke vælter ind foran bussen. Den gamle mand når ikke sit tog. Der er rødt. Bilerne holder for rødt. Jeg holder for rødt.

>På behørig afstand af ondskabens akse, også kendt som Vester, Nørre og Øster Farimagsgade i København, har jeg her til formiddag kølig distance nok til at forsøge at forholde mig mere objektivt til dens christianiacykeltrafik end når jeg befinder mig direkte i de ulykkelige færdselssituationer hvor disse cykler er involveret.

Mit spørgsmål tager i virkeligheden ikke alene udgangspunkt i at der er så mange christianiacykler på Farimagsgaderne, men lige så meget at der så ikke er flere i resten af byen. Det er den lokale koncentration, ghettodannelsen, der undrer mig. Ingen løfter et øjenbryn over at se fem fulde grønlændere incl. schæferhund eller nitten teenagere med iPods på denne strækning; der er relativt set lige så mange i resten af byen.

Men et forsigt skøn er at Farimagsgaderne udgør cirka 20-25% af min almindelige cykeltur – og at måske 80% af alle christianiacykler bliver observeret netop hér.

Den oplagte, simple begrundelse er at det er folk der bor netop hér som foretrækker de trehjulede transportcykler. Hvis du er filminstruktør, klummeskribent, madanmelder eller karakterskuespiller, er der med andre ord exceptionelt stor sandsynlighed for at du ejer en christianiacykel. Men dette implicerer jo samtidig at disse mennesker ikke bevæger sig uden for ghettoen! Er det sandsynligt at de bare kører ned til Emmery’s og tilbage igen? Frem og tilbage, frem og tilbage, med vognen fulde af racehunde og kartoffelrækkebørn?

Eller er der tale om at bemeldte kulturelite har hyret statister (med penge fra Det Danske Filminstitut, givetvis) til at cykle rundt i kvarteret for at fastholde billedet af dem selv som økologer, humanister og kulturradikale – mens de selv accellererer ud ad Nørre Søgade i deres Volvoer?