>I dag skete bare det mest underlige. Jeg kørte i S-toget til Kbh H, og da det nåede frem, viste det sig at det ikke var forsinket. Det var en helt ny og uvant følelse at gå roligt gennem hovedbanegårdens hal fra spor 11 til spor 6 og træde uforpustet ind i InterCity-toget.

>Jeg er meget sent ude med denne ellers fremragende video hvor Line og Emme taler om bandeord – herunder bandeord i trafikken. Et dødsensvigtigt emne som fortjener al den opmærksomhed det overhovedet kan få.

Se flere bud på grimme trafikord her.

>”Ha’ en god aften!”

– Taxachauffør klokken 3:58 i nat efter han havde kørt mig hjem

>Det er sket før – og nu igen, bare værre. Disse mennesker har ingen skam i livet.

>Altså, ikke for noget, men er der overhovedet nogen der bruger papirudgaven mere?

Findes der stadig tog i Danmark der kører efter den trykte køreplan?

Ikke engang Rejseplanens oplysninger er længere tilstrækkelige – enhver togrejse er et eventyr, og man ved hverken hvornår det begynder eller hvor det ender.

>Hvis der er nedfaldne køreledninger ved Glostrup, så lad være med at prøve at sælge mig brownies fra morgenstunden.

(bare tag dig god tid)

>I dag kom svaret fra DSB’s sms-service for en gang skyld promte:

>Jeg ville nok selv have forsøgt mig med lidt mere afdæmpede kulører, men jeg synes idéen er fin, og derfor bringer jeg et link til dette billede som en læser har ladet sig inspirere til at lave.

>Jeg står i Taastrup i tusmørke og skal bruge en forlygte. Under stort besvær finder jeg vej til City 2 gennem et net af cykelfjendtlige veje og stier (“øh, nej, der kan man ikke cykle, du skal faktisk tilbage og så op til stationen og så lidt ligeud og så til venstre og så til højre”). Her findes en cykelhandler (“nåeh, har du glemt lygterne, hehe”) som er udgået for almindelige cykellygter der kan monteres uden værktøj (“vi har faktisk lygterne, men ikke flere holdere”). Jeg kan ikke få lov betale dem for at skrue en cykellygte fast for mig (“mekanikeren er gået hjem”, WTF?). Og jeg kan da under ingen omstændigheder trække min cykel ind i forretningen og – mod pantsætning af to mobiltelefoner – låne en svensknøgle og en skruetrækker og ordne det selv (“det gør vi af princip ikke”). Så meget for cykellygtekampagner og mellemmenneskelig tillid.

(Løsningen blev at jeg købte en klodset fastmonterbar lygte som jeg holdt i hånden indtil jeg nåede Heino Cykler i Brøndby der gladeligt lånte mig værktøj – tak Heino! Men tro ikke at det endte lykkeligt af den grund; i det øjeblik lygten var skruet på, var min cykel flad, ingen taxaer gad tage mig med, og jeg travede hele vejen til et planlagt pitstop i Rødovre. What a day.)

>S-toget var naturligvis forsinket, men det var min videre forbindelse også, og derfor nåede jeg lige akkurat ombord, fandt et ledigt dobbeltsæde, åbnede min medbragte ikke-gratis-avis og mærkede solen vælte gennem vinduet og ind i den dejligt stille kupe. Det var nærmest rart.

Men så ramte lugten mig fra sædet foran – en bølge af tarmluft der var så voldsom og varede så længe at jeg oprigtigt tvivler på at jeg nogensinde selv har slået så kraftig en prut.