>Gæsteblogger

>I går var jeg simpelt hen så træt på grund af min transport med (i nævnte rækkefølge) S-tog, Intercity-tog, bus, bus, regionaltog, S-tog, bus, bus og taxa, og jeg magter slet ikke at skrive om hvor slemt det var. Heldigvis kom en ven mig til undsætning da han sendte mig en mail – som jeg har fået lov til at citere:

“Så er det fandema blevet jul, når 10 fulde damer i julefrokoststemning (eller polterabend eller noget lignende) iklædt nissehuer vælter ud midt på kørebanen foran mig – og ca 1000 biler – og med et knuser min ellers fredelige fredagseftermiddagskøretur hjem til Amager. Ja, og tilmed regnede det også. Desværre skete der ikke noget med damerne, selvom de fnisede så meget, at det fik mig til at ønske, at én af dem skulle falde og brække anklen. I så fald ville de også bare ødelægge den naturlige lavmælte stemning på skadestuen med deres altfortærende go’e humør.”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *