>
8:18. Jeg har stillet mig et heldigt sted på perronen; da toget kommer, ender dørene lige ud for mig. Det giver mig en naturlig ret til at komme først ind i toget og få det bedste sæde. Men to pelsklædte kvinder nærmer sig i samme øjeblik fra hver sin side, og i en symmetrisk bevægelse med håndtasker forrest i udstrakt arm maser de sig ind foran mig.
8:33. Det var planen at tage metroen fra Nørreport til Kongens Nytorv, men der er helt fyldt med mennesker på metroperronerne. Det er umuligt at komme frem, og folk bliver ved med at holde togenes døre åbne. Uden hørbare spor af ironi konstaterer en stemme i højttalerne at der ikke kan komme et nyt tog ind før det nuværende har fået lov at køre.
8:37. Jeg beslutter i stedet at gå og bevæger mig langsomt op ad rulletrapperne som i dagens anledning er standset.
8:42. En christianiacykel er ved at køre mig ned da den kommer ind på Købmagergade fra en sidegade.
8:46. Min sko gnaver i min hæl, og det blæser koldt.
13:22. Jeg prøver at åbne en jernport uden at trykke på lås op-knappen først.
13:39. En fyr i regionaltoget hører musik på sin mobiltelefon uden hovedtelefoner (ligesom i onsdags). Han hører det samme hiphop-nummer igen og igen, og i sangen indgår en lyd der minder om en ringeklokke. Den kommer cirka hvert femte sekund.
18:23. Jeg laver en regulær kakekomi-josha på en bus i Taastrup. Jeg mistænker chaufføren for at have både set og ignoreret mig.
19:41. Næsten hjemme, og dagens trafikale strabadser er stort set overstået. Men i Fakta har en ung servicemedarbejder barrikaderet gulvet med fladmaste papkasser, og hans ansigtsudtryk fortæller mig at det er lidt ubelejligt at jeg gerne vil forbi brødet og videre i forretningen.
>Trafikhadets svar på Nynnes Dagbog 🙂
>Trafikhadets svar på Nynnes dagbog .-)
>Hehe… gnaven chicklit?
>Yep – så så man lige dig skabe din helt egen genre